Personlige biografier: Michael Stanley – Søren – Rasmus– Flemming
Beat The Meetles, Biografi
I sommeren ´84 så den dengang 14-årige sanger og guitarist Søren, et opslag i en musikforretning i Næstved, ikke så langt fra Sørens egen hjemby, Vordingborg. En fyr var på udkig efter musikere til et Beatles hyldestband. Søren, der allerede på dette tidspunkt havde godt styr på George Harrisons guitarroller, noterede sig telefonnummeret og ringede et par dage senere. Uheldigvis viste det sig at annoncøren imidlertidigt var rejst til Indien for at tage undervisning i sitar-spil. Hans mor oplyste at han ville være tilbage i Danmark i løbet af et par måneder. Søren, der havde travlt med andre musikalske gøremål, mistede telefonnummeret og glemte snart alt om det.
Ti år senere, i 1994 så Søren, der nu boede i København og var forsanger, guitarist og sangskriver i bandet Flow, en annonce i Den Blå Avis ved en tilfældighed da han skimmede avisen igennem. Annoncen lød; “Route 66, 60’er cover/Beatles band søger George Harrison guitarist med McCartney tenor stemme”.
Søren der stadig var hooked på ideen om at hylde de fantastiske fire, ringede til bandet. Kort tid efter mødtes han med bassist og sanger Niels Wulff og sanger og guitarist Michael Stanley i bandets øvelokale. Her gennemspillede de tre bl.a. I Saw Her Standing There, Day Tripper og Can’t Buy Me Love. Da man efter de musikalske anstrengelser sad og snakkede gik det op for Søren, at Michael var den selvsamme musiker hvis annonce han havde reflekteret på ti år tidligere. Efter adskillige kopper te og megen Beatles snak skiltes de tre, men var enige om at tales ved i løbet af et par dage. Det stod klart for alle at man virkelig havde en fælles interesse. På dette tidspunkt havde bandet, som Route 66 med Stanley, Wulff og bl.a. trommeslager Per Mousing, spillet sammen i ca. 7 år med et repetoire bestående af blandet 60’er materiale. Bl.a. sange af Beatles, Stones og The Byrds.
Søren hoppede på vognen på den betingelse at man koncentrede sig 100% om Beatles. Det var drengene med på og seriøs øvning kunne begynde. Bandet, der straks skiftede navn til Beat The Meetles, brugte sommeren ’94 i et 13 kvadratmeter lille øvelokale uden vinduer og ventilation (men til gengæld proppet med gear). Med hovederne, bogstaveligt talt, inde i højttaleren skilte man 25 Beatles sange ad og gennemgik hver en lille nuance.
Beat The Meetles spillede den 1. september, 1994 deres første job på 60’er spillestedet “Woodstock” i København, for et inviteret publikum, hovedsageligt bestående af Beatles-entusiaster. På dette tidlige tidspunkt af bandets karriere koncentrerede man sig udelukkende om det tidlige Beatles materiale. Bandet var selvfølgelig klædt i grå kraveløse Beatles jakker og højhælede Beatles støvler. Instrumenterne var også identiske med dem Beatles benyttede. Rickenbacker, Gretsch og Höfner guitarer, samt Vox forstærkere og Ludwig trommer.
I løbet af sommeren ’95 tilføjede Beat The Meetles keyboards til instrumentparken og lancerede et nyt show der også omhandlede Beatles-materiale fra årene 1967-1970. Bl.a. sange fra Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band og Abbey Road. I denne del af showet kunne man nu se Beat The Meetles iført Sgt. Pepper-uniformer, der var specielt fremstillet til bandet af Kostumefabrikken.
Denne tilføjelse til showet førte til mange TV-optrædender i foråret ’97. Et af højdepunkterne fra disse tv-optrædender er Beat The Meetles, der fremfører Norwegian Wood i TV-2’s Go’ Morgen Danmark, siddende på et indisk tæppe, iført farvestrålende Sgt. Pepper-uniformer og med guitarist og sanger Michael Stanley på sitar. Senere på året overlod Per Mousing trommestolen til Jens Svane. I september 1998 skrev Europas største Beatles fan-blad, Beatles Unlimited, en artikel om bandet indeholdende en anmeldelse af bandets demo og video samt anmeldelse af en live koncert. Beat The Meetles blev bedømt som “perfect soundalikes”, hvilket førte til kontakt med Beatles-freaks fra hele verden. I foråret 2001 skulle trommestolen besættes påny, hvilket medførte at den Beatles inspirerede trommeslager Flemming blev fast medlem af Beat The Meetles. Beat The Meetles var August 2001 på en turnè til England, og give koncerter på blandt andet den berømte “Cavern Club” i Liverpool.
I foråret 2002 besatte Magnus Von Bülow, med en fastastisk tenor vocal og instrumentering, den krævende Paul McCartney rolle fra Niels Wulff.
Beat The Meetles har efterhånden optrådt på næsten alle danske livescener. Derudover turnéer til Skandinavien og England. Det ville blive for omfattende at remse samtlige koncerter op, men der bør nævnes spillessteder som f.eks. Cavern Club, Liverpool, England; De Courbertins, Liverpool, England; Dojan, Göteborg, Sweden; Vega, København, Denmark; Stars, Vordingborg, Denmark; Musikhuset, Rønne, Denmark; Fermaten, Herning, Denmark; samt adskillige af de danske festivaler.
Midtfyns festival, Ringe, Danmark, 4. Juli, 2003.
Nyt ét-sæt’s show langeres, indeholdende både Beatles “Live” 1963-1966 og studie-materiale 1967-1970, bla. med højdepunkterne, Paul på “Yesterday” og John på “Come Together”.
Beat The Meetles live på Cavern Club 25. august 2001
Foto: Freddy Pedersen